En virtuel succeshistorie
Hvordan vi organiserede IT-infrastrukturen i en stor offentlig organisation med 30.000 ansatte og over 600 servere.

Virtuelle servere er en vital del af infrastrukturen i et moderne IT-landskab. Organisationer kan spare tid og penge, ved at købe virtuelle servere i skyen, i stedet for at bygge og vedligeholde dyre datacentre.
I 2009 var Århus Kommune nået til denne konklusion, og besluttede at outsource hele deres IT-infrastruktur. Cabo vandt udbuddet, sammen med 3 andre store IT-leverandører (KMD, Atea og Fujitsu). Den endelige kontrakt omkring serverdrift og vedligeholdelse af serverinfrastrukturen blev efterfølgende vundet af Cabo i miniudbud. Vores bud tog udgangspunkt i, at afskaffe kommunens eksisterende datacentre (3 større og flere mindre), ved at virtualisere og flytte kommunens servere til vores redundante to-center driftsfaciliteter, og gøre serverne tilgængelige via 10 og 1 Gbit netværksforbindelser.
Vi begyndte arbejdet med at registrere, virtualisere og flytte serverne i juli 2009, og var færdige omkring 4 måneder senere. Udover drift af virtuelle servere, driver vi et mindre antal fysiske servere, administrerer kommunens Active Directory, samt Citrix og andre infrastrukturtjenester.
Vores standard-orienterede, skalérbare og kreative tilgang til opgaven har hjulpet Århus Kommune med at spare tid, spare skattekroner og påbegynde en væsentlig process med at forbedre og modernisere IT-infrastrukturen i landets næststørste kommune.


